Cavin
Viser 24
Cavin
Stort udvalg i spændende øl- og vinkøleskabe
Ikke alle har mulighed for at have en god gammeldags vinkælder, som vi alle kender dem fra film. Men du kan opnå de samme fordele med et Cavin vinkøleskab.
Hvad er fordelene ved et vinkøleskab?
Undgå at ødelægge dine vine ved forkert opbevaring. En vin kan holde sig i mange år, hvis du opbevarer den korrekt. Det kræver blot at de opbevares ved:
Konstant temperatur - Temperaturudsving skader vinen i flasken. Du bør derfor opbevare din vin i rum eller vinkøleskab med konstant temperatur. Den ideelle temperatur for opbevaring af vin er som tommelfingerregel 12 grader C - hvor de fleste vine kan tåle mindre udsving med +/- 2 grader. Den perfekte temperatur for servering fremgår af de enkelte vine. Tip: Hvis du har stor udskiftning i dine vine, hvor de nydes indenfor et til halvandet år, kan du med fordel indstille temperaturen i dit vinkøleskab til serveringstemperatur.
Vibrationsfrit - Vibrationer skader din vin, hvorfor du bør minimere vibrationer så meget som muligt. En kompressor skaber ofte vibrationer - og derfor har mange vinkøleskabe dæmper på de indbyggede kompressorer. Træhylder er bedre end metalhylder og hylder i plastik til at dæmpe vibrationer.
Mørke - Lys og UV-belysning fremmer modningsprocessen i dine vine på en uheldig måde. Derfor anbefaler eksperter, at vin opbevares i mørke. Når du køber et Cavin vinkøleskab, har de fleste modeller enten en solid dør eller glasdør med UV-beskyttelse.
Lugtfrit - Lugt kan trænge gennem vinflaskens prop og forurene vinens smag. Der for er det vigtigt at du opbevarer dine vine i et lugtfrit miljø.
Fugtigt - Den rette fugtighed gør, at proppen på din vinflasker ikke tørrer ind. Hvis proppen tørrer ind, kan der komme luft ind til vinen og skade den. For meget fugtighed vil derimod skade etiketten på dine flasker. Er fugtighed en udfordring for dig, kan du med fordel vælge modeller med humidity box.
Alt dette kan du enten minimere eller helt undgå med et Cavin vinkøleskab.
Hvilket vinkøleskab skal jeg vælge?
Først og fremmest skal du vælge den løsning, som passer bedst til dine behov. Hvor skal dit nye Cavin vinkøleskab placeres?
Overordnet findes der 3 typer: fritstående vinkøleskab, integrerbart vinkøleskab eller vinkøleskab til indbygning. Her afhænger det af, om du ønsker at kunne flytte rundt på dit vinkøleskab - eller om det skal stå et sted, hvor det ikke kan bygges ind i med f.eks. køkkenelementer i dit køkken.
Hvor stort skal dit Cavin vinkøleskab være? Selvom du drikker meget vin er dit behov for et stort vinkøleskab måske ikke aktuelt - du har måske mere behov for et mindre vinkøleskab i flot design med temperaturen indstillet til serveringstemperatur. Cavin producerer flere forskellige modeller med både en temperaturzone og to temperaturzoner - så du kan altid finde den rette model her.
Vælger du en model med to eller flere temperaturzoner har du flere fordele. Du kan f.eks. opbevare både rødvine og hvidvine i det samme skab. Eller du kan have en zone hvor dine vine køles under opbevaringstemperatur og en zone, hvor dine vine køles til serveringstemperatur - herved kan du få det bedst mulige ud af den model, som du vælger.
Navnet Cavin er en kombination af ordne Cave og vin - og henviser til producentens forkærlighed for franske vine og franske vinkældre. Når du vælger Cavin, får du kvalitet baseret på kendskab og knowhow omkring vine kombineret med flot skandinavisk design.