Producenter

Om frishop.dk

Frishop.dk er en uafhængig spiller på det danske marked inden for byggemarked og håndværkerbutik. Vi har et udgangspunkt i den fysiske verden i trælastbranchen med mange års erfaring. Det er denne ballast vi har taget med os i den elektroniske verden.

Dette ændrer dog ikke ved det fundamentale:

Vi har en lille butik med eget lager med varer og her er du altid velkommen. Der er naturligvis varer som vi kan bestille direkte til dig fra producenten, men det er undtagelsen.

Vi tror, at selvom vi skal leve på nettet, er den personlige betjening vigtig for vores kunder. Du er derfor som kunde mere end velkommen til at kontakte os.

Vi vil have en effektiv logistik som gør, at vi stadig kan tjene penge selvom vores priser er lavere end det man normalt ser. Vi har derimod ikke nogen flot butik med alle varer udstillet - men vi har et showroom og butik hvor du bl. a kan se Weber og noget af vores elværktøj.

Du kan som kunde selv vælge, om du vil have varen leveret hjemme i din indkørsel, eller om du selv vil komme og afhente varen på vores lager.

frishop.dk er ejet af os som arbejder her - og altså ikke af en stor kapitalkæde, men vi har adgang til alle varer som du normalt finder i et byggemarked og en håndværkerbutik. Kan du ikke finde varen, er du velkommen til at kontakte os, så vil vi meget gerne bestille den ønskede vare hjem til dig.

frishop.dk er 100% ejet af camola Aps. De primære ejere er Morten Laursen og Carsten Mortensen.

frishop.dk er godkendt af e-handels fonden. Alle priser er opgivet incl. moms og i danske kroner.

Vi er beliggende på:

Camola ApS

Vognmagervej 19 A

7000 Fredericia

Tlf.: +45 7220 7212

mail: mail@frishop.dk

CVR nr. er 32 34 23 96

Etableret: 2011

Sydbank Fredericia, reg.nr. 7051, kontonr 1073564.

Vi besvarer mails indenfor 24 timer - dog ikke i weekenden. frishop.dk er en e-mærket netbutik. Når du handler på e-mærkede netbutikker har du altid adgang til e-handelsfondens forbruger hotline.

Åbningstider i butikken

Du er altid velkommen i butikken.

Vi har åbent mandag til fredag fra kl. 07.00 til 17.00.

Levering

Hos frishop.dk har du flere forskellige muligheder for levering. Du vil under afslutningen på din bestilling skulle tage stilling til hvordan du ønsker din vare leveret. Vi benytter forskellige transportører på de forskellige varer for at sikre vores kunder den bedst mulige fragt. Vi arbejder derfor sammen med forskellige transportører. Du er som kunden altid velkomment til at spare fragten og selv afhente varen i vores lokaler på Vognmagervej 19 A, 7000 Fredericia.

Når du bestiller, anbefaler vi, at du siger ja til, at varen må stilles. Hvis du ikke siger ja, skal du selv afhente varen på posthuset, eller betale fragtmanden for genlevering. Vi emballerer alle varer, så de kan holde til en regnbyge og de bliver emballeret så de ikke ser ”dyre” ud af hensyn til tyveri. Du skal være opmærksom på, at hvis du siger ja til, at varen må stilles, er det din risiko.

Du kan i bestillingsprocessen selv bestemme en leveringsdato og en anden leveringsadresse hvis du ønsker dette. Angives intet modtager du din pakke indenfor 1 – 2 dage med mindre andet er angivet på varen.

For at få din vare leveret skal du betale fragt. Fragten afhænger af pakkens vægt og størrelse.

Pakker under 20 kg. leveres med Post Danmark og større forsendelser leveres med Danske fragtmænd.

For forsendelser med Post Danmark koster det (alle priser er incl. Moms):

Småbreve: 19,50,-
0 – 0,99 kg.: 49,00,-
0 – 4,99 kg.: 59,00,-
5,00 – 9,99 kg.: 69,00,-
10,00 – 14,99 kg.: 99,00,-
15,00 – 20,00 kg.: 129,00,-

Leverancer over 20 kg. er med Danske Fragtmænd. Her er udregningen lidt mere kompliceret da det er afgørende hvor i landet du bor. Vi har derfor på frishop.dk lavet et system som udregner den nøjagtige fragt. Når du vælger en vare som vejer mere end 20 kg. – eller den samlede vægt af det du er ved at købe, spørger systemet efter dit postnummer. Herefter udregner systemet automatisk den korrekte fragt. Dette sker ved følgende udregning:

* hvor mange kilo der totalt set er i kurven

* hvorfra varen sendes og hvortil (fra postnummer 7000 til det indtastede postnummer)

* omformet det til Danske Fragtmænds rutetabel

* finder prisen i Danske Fragtmænds rutetabel

* fratrækker den rabat som frishop.dk får hos Danske Fragtmænd

* tillægger miljøtillæg (forskellig hver måned)

* tillægger olietillæg (forskellig hver måned)

* tillægger privatleveringstillæg

* tillægger moms

Det lyder måske besværligt – men det sker lynhurtigt og sikrer, at du ikke betaler for meget i fragt. Det betyder samtidig, at det langt fra er sikkert, at en ekstra vare vil udløse yderligere fragt.

Weekendlevering

Der kan ikke leveres i weekenden. Der leveres heller ikke på helligdage.

Track & trace

Du modtager track & trace oplysninger når vi afsender den – så kan du selv følge pakkens vej hjem til dig.

Levering til udlandet

Frishop.dk leverer ikke til udlandet.

Force majeure

Frishop.dk kan ikke holdes ansvarlig for ekstreme situationer, medmindre andet følger af ufravigelige regler.

Moms og priser

Alle priser er incl. Moms og afgifter. Alle priser er i danske kroner. Priserne er dagspriser.

Betaling

Når du handler på frishop.dk modtager du en ordrebekræftelse på det du køber. Du vil desuden modtage track & trace når varen afsendes, og endelig modtager du en faktura på PDF. Denne faktura kan benyttes i dit regnskab eller som garantibevis. Betingelser for levering gælder som beskrevet ovenfor. Alle kontrakter indgås på dansk.

Frishop.dk benytter Quickpay som betalingsgateway og har indløsningsaftale med Nets – det tidligere PBS.

frishop.dk accepterer følgende kreditkort:

Dankort (1,45 DKK + 0,1% af beløbet)

edankort (1,45 DKK + 0,1% af beløbet)

Visa (1,25% af købsbeløbet, dog min. 1,95 DKK)

Visa Electron (1,25% af købsbeløbet, dog min. 1,95 DKK)

Mastercard(1,25% af købsbeløbet, dog min. 1,95 DKK)

Maestro (1,25% af købsbeløbet, dog min. 1,95 DKK)

American Express (1,25% af købsbeløbet, dog min. 1,95 DKK)

JCB (1,25% af købsbeløbet, dog min. 1,95 DKK)

Der er forbundet et kortgebyr med brug af de forskellige betalingsmuligheder. Gebyret, for at benytte de respektive betalingskort og-måder, er oplyst i parentesen.

Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fra frishop.dk. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Vi sender en mail når en kunde fortryder eller reklamerer

Har du sendt en vare ind til fortrydelse eller reklamation vil du altid få tilsendt en mail når vi har modtaget varen. I mailen får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation.

Bestilling

Hvis du ønsker at modtage en kopi af din ordrebekræftelse kan du sende en mail til mail@frishop.dk

E-mærket

Specielle tilbud

Stort udvalg i alle typer af terrassevarmere